<% HTMLTtitle = "Qualityworld.dk - Leverandør af luksus spiritus, 1000 forskellige whisky, bourbon, cognac, rom, tequila mm." MetaTitle = "Qualityworld.dk - Leverandør af luksus spiritus, 1000 forskellige whisky, bourbon, cognac, rom, tequila mm." MetaDescription = "Følg med i hvad Qualityworld.dk laver af spændende ting indenfor luksusspiritus som whisky, cognac mm." MetaKeywords = "qualityworld, whisky, cognac, rom, tequila, 100% agave, armagnac, grappa, qualityclub, firmagaver, spiritus, luksus, single malts, skotsk, whiskey, boutbon, whiskysmagning, cognacsmagning" %>

Whisky, Cognac, Rom, Armagnac, Tequila, Grappa, Calvados - Luksusspiritus

Qualityworld importerer spiritus fra hele verden og afholder whiskysmagninger landet over...


Kom til Whiskysmagning i Qualityworld i Herlev på lørdag d.4.april

Vi får vores gode ven Doug McGivor på besøg fra Berry Bros & Rudd i London.
BBR er Englands ældste vin/spiritus købmand, men en fantastisk butik i London lige ved St. James' Palace. Berry er også firmaet der er ansvarlig for Glenrothes og for Cutty Sark.
Vi skal smage 6 spændende whiskyer på lørdag, fra kl.12-15 og det koster kun 295kr at deltage.
MEN du kan faktisk få smagningen gratis hvis du vil - det kræver bare at du til smagningen køber 2 flasker fra Berry Brothers, så refunderer vi de 295kr!
Køb billet til smagningen her...
(skrevet 3/31/2009 05:19:00 PM)

Tusind tak for en forrygende weekend og et veloverstået WhiskyOwner marathon!

Ja, det var hård kost for de deltagende whiskyvenner at komme igennem det massive program: 53 forrygende smagsprøver over 2 dage blev det til - og der blev gået til stålet!
Den mildeste vi smage var Norse Cask / Salling Glen Grant 38 år på 'kun' 44%, men herefter steg de hurtigt til 55-65% for at toppe med vores Gin Cask Project på 67.4%
Vi startede lørdag kl.15 og kørte i sæt af 8 gevesner ad gangen. Det blev til 2 sæt før vi fik pizzaer leveret og derefter kørte vi endnu halvandet sæt.
Omkring kl.23.30 gik vi til ro på vores liggeunderlag i soveposerne og kl.9 stod vi op og lavede morgenmad. Kl. 10.30 var vi på igen og kørte endnu 2 sæt af 8 smagsprøver før vi spiste frokost som Henriette havde lavet til os - derefter var der endnu halvandet sæt hvorefter enkelte lige skulle smage en ekstra og have en øl at koble af på.
Kl. 18 søndag sluttede en lang og fornøjelig weekend og jeg vil gerne sige tusind tak til alle for god ro og orden - jeg er behørigt imponeret overs jeres udholdenhed ;-)
Du kan se billeder smagningen her...
Vi ses næste år!!
(skrevet 3/31/2009 05:01:00 PM)

Dagbog og fotos fra koncerten med Mud Morganfield i QualityClub

Jaja - jeg ved godt vi har skrevet en masse frem og tilbage, men vi er sku stolte af at et af verdens helt store blues-navne tager til Danmark på turné, og så vælger at bruge sin første aften i Qualityworld i Herlev for at give blues koncert for 55 mennesker!
Det kan godt være det ikke er Madonna eller Sting, men hold kæft hvor var det fedt og hvor var vi alle sammen bare glade :-)
Du kan se billeder fra koncerten her... og du kan læse hvad 'dagbogen' har skrevet om arrangementet her...
Håber at se dig til koncerterne i maj, eller til smagningerne eller foredragene som vi løbende holder - husk du altid kan følge med og købe billet på Smagninger.dk!
(skrevet 3/31/2009 04:54:00 PM)

Tusind tak til de mange glade mennesker...


Vi havde en fantastisk aften herude og vi vil gerne takke alle der deltog og var med til at gøre dette til en aften der bliver husket! Du kan se flere billeder fra koncerten her...
Både Mud og Nande hilser også mange gange og takker for et godt publikum.
Der kommer flere koncerter, bl.a. et par stykker i maj - og du kan altid følge med på www.Smagninger.dk hvor du kan læse mere og bestille billetter.
Og så er det sku da lidt svedigt at der nu står en flaske Norse Cask Rechlerich på en kaminhylde i Memphis, hos selveste Mud Morganfield - signeret at af undertegnede... ;-)
(skrevet 3/27/2009 06:17:00 PM)

Den vildeste whisky weekend i år

Så har du chancen for at deltage i den mest absurde smagning nogen sinde.
Imorgen lørdag kl.15 starter vi vores Norse Cask Selection Marathon - og det bliver lidt af en tur vi skal ud på.
Henover lørdagen og søndagen (du kan overnatte herude) skal vi smage os igennem mere end 50 forskellige smagsprøver fra de forskellige fade der har været igennem WhiskyOwner.com igennem årene.
Jeg har fået fremskaffet en del sjældenheder der ikke længere findes og vi skal smage whisky, rom, cognac og armagnac i den absolutte topklasse.
Der bliver mad og drikke undervejs og du kan købe øl og vand.
Smagningen koster kun 495kr for medlemmer og whiskyownere, så der er ingen undskyldning for ikke at deltage - tænk på hvad du normalt ville give for at deltage på 8-9 whiskysmagninger ;-)
Bestil plads her: http://www.whiskyshop.dk/product.asp?product=37
Du skal ikke være bange for ikke at nå at få billetten - du skal bare møde op herude på Virkehol 3B imorgen kl.15, så er alt ok :-)
(skrevet 3/27/2009 06:06:00 PM)

Hjælp os med at gøre reklame for Muddy Waters Jr. koncerten 24. marts i Herlev

Hvis du har mod på at hjælpe os med at gøre lidt reklame for denne fantastiske koncert med Mud Morganfield og Peter Nande, så er her en A3 plakat du kan printe ud og hænge op på dit arbejde, i din kantine, den lokale superbrugs og i din lokale skak-klub ;-)
Koncerten er tirsdag d.24. marts i Qualityworld i Herlev, og det koster kun 125kr pr. person - så der er ingen undskyldning for ikke at komme!

Mud Morganfield, Muddy Waters ældste søn, backet af Peter Nande Band. Det bliver et brag af en blueskoncert og til en helt fantastisk pris! Skynd dig bestille billet, vi har kun plads til 50 personer herude den dag. Der vil som altid være en kop kaffe og en gevesen - og du kan købe kolde øl fra Djævlebryg og juice fra Anton.

(skrevet 3/10/2009 12:30:00 AM)

Rom og Røverhistorier - tirsdag 10. marts kl.19.30 i Herlev

Rom René (bedre kendt som romkuglen) holder romsmagning i Qualityworld i Herlev.
Vi skal smage 10 forskellige rom og bliver taget på en historisk rejse gennem caribbien, og hører om pirater, slavehandel og den engelske flåde.

Du kan læse mere om smagninger og bestille din billet her...
(skrevet 3/07/2009 12:44:00 AM)

Tak for deltagelsen til vores 3D-grafik foredrag

Vi siger tak til deltagerne fra vores foredrag om 3D Grafik og OpenGL - og tak til Morten Jagd Christensen, der nu har afholdt foredrag om både raketvidenskab og 3D-grafik.
Du kan downloade præsentationen om 3D Grafik her og præsentationen om raketvidenskab her (og Space Orbiter her)
(skrevet 3/07/2009 12:04:00 AM)

Blues musikkens konge i Qualityworld

Koncert med Muddy Waters Jr. og Peter Nande Band tirsdag d.24. Marts kl. 19-22 (125kr for medlemmer)















Fuck hvor er vi stolte!! QualityClub kan i slutningen af marts præsentere ingen mindre end Mud Morganfield, Muddy Waters ældste søn, backet af Peter Nande Band.
Det bliver et brag af en blueskoncert og til en helt fantastisk pris! Skynd dig bestille billet, vi har kun plads til 50 personer herude den dag. Der vil som altid være en kop kaffe og en gevesen - og du kan købe kolde øl fra Djævlebryg og juice fra Anton.
Du bestiller plads her...
(skrevet 3/05/2009 04:45:00 PM)


Vidste du iøvrigt:

<% response.write(Session("contentrotator").ChooseContent("/qualityworld/adtext/textads.txt")) %>